Weekenden var semifinaletid i både den europæiske og den nordamerikanske udgave af LCS 2015. På den anden side af atlanten kæmpede Team SoloMid imod Team Impulse, hvor TIP vandt en flot sejr i første kamp. Men så vågnede TSM op til dåd og rullede hele vejen over TIP-drengene i de tre sidste kampe. Med 3-1 sejren sikrede TSM sig altså den sidste finaleplads, hvor de skal møde Cloud9.
På denne side af verdenshavet stod kampen imellem Unicorns Of Love og SK Gaming. Her skulle der spilles fem kampe, før UOL stod som det sejrende hold. Enhjørningene ryger derfor i den europæiske finale, hvor fnatic venter.
Team Impulse skal møde Team Liquid i kampen om tredjepladsen i NA og i EU står denne kamp imellem SK Gaming og H2K. Kampene om tredjepladserne i henholdsvis Europa og Nordamerika finder sted på lørdag og finalerne afgøres på søndag.