Der findes overordnet to former for LANs: Hyggelans og konkurrencelans. Hvor vi til The Blast var til sidstnævnte, så var vi i lørdags forbi NetPartyFyn PinseLAN, der nok må betegnes som noget af det hyggeligste, vi længe har været til. Faktisk vil jeg gå så langt og sige, at Sui skal passe på, hvis han ikke vil overhales indenom af NetPartyFyn.

Der var fodbold, hygge i hallen, mulighed for at komme i svømmehallen og fine omgivelser at boltre sig på. Faktisk manglede NPF kun en helstegt pattegris, før de var på højder med det velkendte sommerevent, som SLAP engang plejede at afvikle.

Eventen slutter i dag omkring kl. 15:00, så muligheden for at tage et smut forbi Ringe er så godt som ovre. Du kan dog finde en rundtur af begivenheden lige herunder.

Se rundturen fra NetPartyFyn PinseLAN ved at klikke på videoen øverst i artiklen.