Grand Theft Auto V udkommer tirsdag aften til PC'en. Derfor passer de seneste tilbud fra Humble Bundle jo helt perfekt. De kører lige nu i stort Rockstar-udsalg, hvor du kan spare op til 80% på mange af de store titler. 

Har du ingen af GTA-titlerne - hvilket nærmest må betegnes som skamfuldt - kan du snuppe Grand Theft Auto Complete Pack for 69kr. Et super tilbud, da du får GTA III, GTA IV, GTA San Andreas og Vice City samt Episodes from Liberty City. 

Bunken af Rockstar-spil er stor, og du kan også spare penge på klassikere som Bully: Scholarship Edition, Max Payne, Manhunt og L.A. Noire. Der er masser af underholdning til en søndag aften og indtil GTA V udkommer om godt to døgn.

Herfra skal der lyde en klokkeklar anbefaling af Bully. Selvom spillet har en del år på benene, så er livet på kostskolen en af de mest unikke og fede spiloplevelser, du kan komme i nærheden af. Aldrig har et spil formået at fange high school-stemningen så meget. Her er en lille trailer.