Team SoloMid har netop gjort det, som de ikke kunne til Copenhagen Games. De har netop lukket en kamp mod Virtus.pro, som danskerne have store problemer med på dansk grund. Efter tre maps, kunne danskerne kaste hænderne i vejret, og fortsætte i upperbracket i Gruppe A.
Danskerne startede ud på deres eget map, de_overpass, hvor de fik ni runder som T. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men i sidste ende var det danskerne der med en 16-12 sejr på det første map, og et stort skridt på vej videre mod en samlet sejr.
Andet map var de_cache, og her lukkede danskerne godt ned for Virtus.pro, som ikke fik mange runder som T. Danskerne kom foran 11-4, hvilket burde være nok for at vinde andet map. Men polakkerne kom tilbage i kampen, og med et par vanvittige clutch runder, formåede Virtus.pro at vinde en gyser med 16-14 på andet map.
Sidste map var de_mirage, et map som Virtus.pro er kendt for at mestre. Og efter første halvleg lignede det også en polsk sejr, da Virtus.pro vandt 11-4 som CT. Men da holdene skiftede side, vendte kampen fuldstændig, hvilket resulterede i en dansk 12-1 sejr som CT, og en samlet 16-13 sejr på de_mirage. Det betyder, at TSM skal møde Dignitas i en kamp om førstepladsen i Gruppe A senere i dag.
Omkring klokken 15:00 starter den anden kamp i Gruppe B, hvor franske Titan skal se om de kan slå finske 3DMAX. Titan kommer med en sejr fra Gamers Assembly i sidstw weekend, imens 3DMAX fik en fin placering ved Copenhagen Games.
Du kan se kampen mellem TItan og 3DMAX her.
Copenhagen Wolves har netop tabt første map i deres kamp mod EnVyUs. Du kan se den kamp her.