De danske tropper ved ESL Pro League Winter Finals har fået en rigtig god start, da Dignitas netop har formået at levere den første overraskelse ved eventen. Danskerne har netop slået Natus Vincere over tre maps, hvor sidste map blev meget tæt.
Dignitas startede ud som CT på deres eget map, de_cobblestone, hvor de fik ti runder. Herefter kom NaVi igen til stillingen 11-10 til danskerne, før danskerne slog til og vandt første map med 16-11. På andet map havde danskerne ikke en chance, og blev fuldstændig revet midt over - et map som de tabte 16-2.
På sidste map startede danskerne ud som lyn og torden, og brød igennem ukrainernes forsvar, hvilket resulterede sig i en hurtig 7-0 føring som T på de_inferno. En pause ødelagde dog danskernes momentum, men det endte dog med en 10-5 føring efter første halvleg til danskerne. Selv om anden halvleg var tæt på at blive rigtig spændende, formåede danskerne at vinde sidste map med 16-12 og dermed kampen.
Det betyder, at Dignitas er videre i upperbracket i Gruppe A, hvor de skal møde vinderen af Virtus.pro og Team SoloMid, som på nuværende tidspunk er i gang på tredje map. Formår Dignitas at vinde deres næste kamp, så er de videre som etter fra Gruppe A.
Du kan se 3. map mellem Virtus.pro og Team SoloMid her.
Om ganske få minutter begynder den første kamp i Gruppe B mellem danske Copenhagen Wolves og de franske giganter fra EnVyUs. Danskerne er store underdogs til kampen, men måske har ulvene gemt nogle taktikker, som kan overraske franskmændene.
Du kan se kampen mellem Copenhagen Wolves og EnVyUs her.