League of Legends Championship Series - også kendt som LCS - får et nyt dansk ansigt blandt spillerne i den kommende sæson. Det er Jesper "Niels" Svenningsen, der med sit hold, ORIGEN, netop har kvalificeret sig til den kommende sæson i den europæiske LCS.

Det danske ADC-talent endte med den absolut bedste KDA i hele Europe Challenger Series. Med imponerende 9.2 endte han på førstepladsen foran hans holdkammerat, Paul "sOAZ" Boyer, der endte på 6.9. Nu skal de så vise deres værd i LCS.

Lineup:

  •  Paul "sOAZ" Boyer
  •  Maurice "Amazing" Stückenschneider
  •  Enrique "xPeke" Cedeño Martínez
  •  Jesper "Niels" Svenningsen
  •  Alfonso "Mithy" Aguirre Rodriguez

Det var en 3-0 sejr over Copenhagen Wolves Academy, som sendte Origen i LCS. Det vil altså sige, at ulvene må i kamp endnu engang for at prøve at se, om de kan klare skærene og kæmpe sig ind i den absolut bedste League of Legends turnering.