Et af de danske events, som efterhånden har en del år på bagen, er endt i problemer i år. Det er ingen hemmelighed, at danskere ofte er sløve, når det kommer til at sikre sig billet til LAN events, men The Blast plejer som regel altid at melde mere eller mindre udsolgt.
Det sker dog ikke denne gang, da billetsalget ikke engang havde rundet 50 med blot 18 dage igen. Derfor har arrangørerne set sig nødsaget til aflyse 2015-versionen af The Blast.
Har du købt billet, skal du ikke frygte, da pengene selvfølgelig bliver sendt retur. The Blast skriver på deres hjemmeside, at denne proces allerede er startet, så du bør derfor snart kunne se pengene på din konto.
Selvom årets event er aflyst, er mændene bag dog langt fra færdige. På deres hjemmeside skriver de nemlig "Vi håber på en bedre tilslutning til næste event og glæder os til at at se jer igen i den nærmeste fremtid." så meget tyder på, at The Blast vender tilbage næste år.
Hvis du kommer til at savne The Blast i år, kan du tjekke Gaming.dks galleri fra sidste års event.