Danske Team SoloMid præsterede for få minutter siden at sikre sig en plads i upperbracket finalen mod polske Team Virtus.pro. Dette skete med en relativ sikker 2 - 0 sejr over norske LGB eSports. Også polakkerne kom nemt igennem deres kamp, da de ligeledes vandt 2 - 0.
Derved bliver det den upperbracket-finale mellem Team SoloMid og Virtus.pro. Igennem hele eventen har danskerne set formstærke ud, og der har ikke været megen slinger i valsen. Nu skal de så bibeholde fokus og samme niveau, så de kan sikre sig en plads i finalen på hjemmebane.
Kampen går i gang klokken 17:00. Dog kan det lige nævnes, at et andet opgør står for døren. Det er danske Team Dignitas, som skal forsøge at aflive ulvene fra Copenhagen Wolves. Dette opgør kan følges her.
I videoen nedenunder ses det øjeblik, hvor danskerne sikrede sig videre avancement i upperbracket.
Øjeblikket hvor Team SoloMid besejrede LGB eSport. Der er vidst ingen tvivl om, at TSM er på hjemmebane!Copenhagen Games
Posted by GAMING.dk on Saturday, 4 April 2015