Startskuddet til en dag, der skulle vise sig at blive langt, lød i morges klokken 10:00. Lodtrækning var det første på programmet, men allerede her var der forsinkelser. Klokken blev dog 11:00, og de forskellige kampe blev trukket på streamen i Counter-Strike: Global Offensive turneringen.

Det er ingen hemmelighed, at fredag og lørdag oftest er de dage, som er mest spændende turneringsmæssigt. Igennem hele dagen har man tydeligt kunne mærke på spillerne, at intensitet niveauet stiger. Folk bliver mere højlydte, og langt mere publikum havde fundet vej her til Øksnehallen.

Copenhagen Wolves tabte 0-2 til landsmændene fra Team Dignitas her ved Copenhagen Games.

Posted by GAMING.dk on 3. april 2015

En af de helt store begivenheder i dag var uden tvivl Cosplay-showet, som Komplett stod bag. Adskillige piger såvel som drenge med forskellige nationaliteter havde fundet vej til showet og fremviste deres bedste bud på alverdens figurer.

Se flere billeder fra det store show her. Sideløbende med de førnævnte turneringer er også Hearthstone og Fifa blevet afviklet igennem dagen. I førstnævnte turnering var det den danske Copenhagen Wolves spiller, Thomas "CupCake" Glinski, som vandt.