FIFA-turneringen ved årets Copenhagen Games er netop blevet afsluttet og det blev den svenske mester Lucas "Afro" Wallman, der til dagligt har til huse hos Tricked eSport, der løb med førstepladsen og de dertilhørende 10.000 kroner. Svenskeren skulle kun vinde en enkelt kamp, idet kan kom fra turneringens øverste bracket.
I finaledysten mødte han Copenhagen Wolves' Lars "Primeturbo" Korreborg, der dog måtte se sig slået 2-1 i turneringens endelige opgør. Primeturbo sikrede sig turneringens andenplads og dermed 5.000 kroner.
Umiddelbart kom Primeturbo dog bedst fra start, da et stærkt skud fra danskeren sendte bolden direkte i Afros netmasker. Den svenske mester kom dog hurtigt igen og fik udlignet og senere afgjort kampen med den tredje og afgørende scoring i finalekampen.