Den nyeste udvidelse til Blizzards populære online kortspil er netop udkommet i Europa her i nat. Blackrock Mountain - a Hearthstone Adventure er navnet, og den nye udvidelse byder på en bunke spændende nye kort og udfordringer. 

Der er indtil videre kun blevet åbnet for første wing af udvidelsen, som vil strække sig over fem wings, men der bliver udgivet én hver uge. Første wing hedder Blackrock Depths, og for de spillere, der har spillet World of Warcraft vil man kunne nikke genkendende til en del af de ting, man støder på undervejs i det nye eventyr. 

Udvidelsen er lavet meget i samme stil som den tidligere udvidelse, Curse of  Naxxramas, der også indeholdt bossfights og Class Challenges. 

Den første wing af Blackrock Mountain virker ganske overskuelig for spillere, der blot vil have de nye kort. Det lykkedes undertegnede at klare alle tre bossfights i første forsøg med følgende deck: 


Endvidere er de to Class Challenges ikke heller for svære at komme igennem, og udfordringen til Mage er ganske underholdende, og meget tilfældig, hvilket kan give anledning til nogle sjove scenarier, som vist herunder.

Alt i alt ser det ud til at Blizzard endnu en gang har lagt en masse arbejde i at lave en sjov udgivelse, og hvis man i forvejen er fan af spillet, kan det helt klart anbefales at prøve den nye udvidelse og skabe nye decks med de nye kort.

God fornøjelse med Blackrock Mountain!