Et af verdens bedste Counter-Strike: Global Offensive mandskaber, franske EnVy, har i dag offentliggjort på Twitter, at de inden for de næste par uger vil investere i et gaminghus for at optimere træningsforholdene og bibeholde det høje niveau, som de ligger for dagen i øjeblikket.

Over de sidste par måneder har EnVy virkelig fået bidt sig fast som en del af toppen i Counter-Strike: Global Offensive, og det er blevet til adskillige guldmedaljer. Det er ikke mange uger siden, at holdet sidst var i aktion ved ESL One Katowice. Her blev det til en noget overraskende exit på 3.-4. plads.

Som det kan ses ovenover, forventer de, at deres gaminghus bliver blandt de bedste i verden. Gaming.dk skal nok følge op på sagen, så snart de franske spillere lander i huset.