I dag klokken 17.00 bliver Copenhagen Games' League of Legends turnering skudt i gang, og der er i år 13 hold tilmeldt. Alle de deltagende hold er i år danskbesatte i større eller mindre grad, og konkurrencen vil derfor byde på opgør mellem spillere, der endnu ikke er så kendte udadtil.
Dog er der her ved eventet en stemning for og konsensus omkring, at Tricked Esport vil være det hold, der er favoritter til at vinde turneringen.
En af de deltagende ved turneringen er Nickolai "bArtholdy" Bartholdy fra Frederiksberg Esport, og adspurgt om hans bud på en top 3 ved turneringen svarede han følgende:
Os (Frederiksberg Esport, red.), Tricked, XI Gaming er nok top 3. Det kommer meget an på dagen og på champion select. Men fra tidligere resultater har Tricked nok en stor fordel.
Det bør måske nævnes, at Tricked spiller med to udskiftere, men om Tricked vil gå hen og præstere efter forventningerne kan vi få at se, når både første og anden runde af Upper Bracket vil blive spillet i dag. Der er en samlet præmiepulje på 15.000 danske kroner, som blandt de fire bedste holdt vil blive fordelt således:
- 6.000 kr.
- 4.000 kr.
- 3.000 kr.
- 2.000 kr.
Kampene vil ikke blive streamet officielt, men vi dækker løbende turneringen her på Gaming.dk.