Hvis du ligesom mig har været fan af Tom Clancy's Rainbow Six-serie lige siden 1998, hvor det første spil brød alle gængse FPS-regler og leverede noget af det mest hardcore og realistiske gameplay til dato (ja, endda selv sammenlignet med spil i 2014), så er Rainbow Six Siege forhåbentlig på din radar.
Rainbow Six Siege blev afsløret til E3 sidste år, hvor spillet imponerede med en demonstration af, ja nærmest en demolering, af et hus, hvor kampen imellem "Breachers" og "Defenders", henholdsvis en SWAT-lignende Counter Terrorist Unit og så nogle røvere/terrorrister/banditter, der skulle ned med nakken. Spillet kører på Ubisofts AnvilNext grafikmotor, der giver mulighed for at skyde og sprænge hul i vægge, døre samt gulve og lofter, hvilket giver mange spændende muligheder i ellers små lukkede baner.
Indtil for kort tid siden, havde vi ikke så mange detaljer om spillet, men nu har Ubisoft så småt startet deres potente hypemachine op. De har derfor leveret to trailere og en to timer lang Twitch-demonstration, hvor du kan se masser af gameplay fra udviklerne.
Den første trailer viser lidt om "The Operators", som er The Good Guys.
Den næste video er en developer diary og den går lidt mere i dybden med de forskellige roller, som du og dit hold kan påtage sig.
Til sidst har vi en gemt Twitch-transmition, hvor du lige skal spole cirka 29 minutter ind, før der sker noget. Her kan du se se to timers spilleri og et par af banerne fra spillet. Jeg var personlig ikke helt overbevist efter deres E3-demonstration. Men jeg er langt mere interesseret i Rainbow Six Siege nu.
Spillet er lige nu i Alpha. Udgivelsesdatoen er blot engang i 2015, hvor det lander på Xbox One, PlayStation 4 og selvfølgelig PC'en. Vi krydser fingre for en yderst hardcore FPS-oplevelse ala de første spil i serien. Hvad er dit indtryk af spillet indtil videre? Giv gerne dit besyv med i kommentarerne.