Weekenden har været fuld af esport, og i den polske by Katowice, hvor Intel Extreme Masters blev afholdt var især League of Legends et stort punkt på programmet.
Otte hold fra hele verden var mødt op for at kæmpe om titlen som IEM League of Legends World Champions, og efter gruppespillet og semifinalerne havde reduceret antallet til to hold, stod den afgørende dyst imellem kinesiske Team World Elite og nordamerikanske Team SoloMid. Det førstnævnte hold, der ellers har ligget i bunden af den kinesiske liga op til eventet, overraskede blandt andet ved at slå det bedste koreanske hold ud med scoren 2-1 i den ene semifinale. I den anden semifinale havde Team SoloMid slået yoe Flash Wolves 2-1 for at sikre sig billet til finalen.
Finalen bød på en masse plays, og de to hold gik til den fra starten. De to første games startede Team World Elite ud med en føring indenfor det første kvarter, men begge gange lykkedes det for Team SoloMid at sikre en sejr med deres uovertrufne teamplay. I tredje game havde Team SoloMid sat speederen i bund og nåede at få lukket finalen inden Team World Elite for alvor kunne nå at komme tilbage.
Team SoloMid er dermed IEM Season 9 World Champions!
Foto: Becca Roberts
Herunder kan ses et par highlights fra finalen (højreklik på videoen og tryk afspil/play, hvis din browser ikke viser en play-knap).
Game 1
Game 2
Game 3