Det er et navn, som alverdens kommentatorer alle formår at udtale forskelligt, da Markus "Kjaerbye" Kjærbye, med det opfindsomme nick, har sat sit eget lille internationale præg på sit alias i Counter-Strike. Det gør ham dog ikke mindre omtalt - tværtimod.

Han har haft en lynkarriere, som er gået fra total ukendt til på blot få måneder at være et etableret navn på, ikke blot den danske scene, men også den internationale, hvor han ofte har været rost til skyerne for sine præstationer. Han startede med at gøre sig bemærket i danske gathers, hvorefter han fik chancen hos NO SIR. Blot fem måneder senere dragede han mod Dreamhack Winter 2014. I dag er han en del af startfemmeren hos Team Dignitas, hvor han har fået æren af at spille sammen med blandt andre Philip "aizy" Aistrup og Jacob "Pimp" Winneche.

Markus Kjærbye er 16 år gammel og bor med sin mor, far og søster i en idyllisk villa på Frederiksberg. Udover at stryge musen hen over måtte og konstant have plantet fingrene på WASD på tastaturet, så går den unge gut på Niels Brock, hvor han er i gang med at tage HHX. 

At spille computer er efterhånden meget alment, men ikke i en grad som du gør det. Hvis vi går helt tilbage til starten, hvor stammer din begejstring for computer og lige netop Counter-Strike så fra?

Min begejstring for Counter-Strike og generelt computerspil opstod, da en barndomsven introducerede mig til spillet, da jeg var de omkring 10 år. Han havde to computere, så vi endte egentlig bare med at sidde og spille dagen lang efter skole mod bots, til at starte med. Det var primært Counter-Strike: Source vi interesserede os for, men der blev også spillet lidt Half-Life til tider. Allerede dengang følte jeg, at jeg havde en slags talent inden for Counter-Strike. Det hele startede med, at jeg var bedre end alle mine venner, da vi sad og spillede mod hinanden ovre på Lets Play netcafé. Men dengang havde jeg ærlig talt aldrig regnet eller turde drømme om, at jeg kunne ende op med at leve af at skyde andre mennesker i et virtuelt spil. Det handlede bare om at have det sjovt. Efterfølgende blev det til en lang periode, hvor jeg spenderede flere timer om dagen inde på den dengang så famøse RoyaL Mega server, hvor alle os små børn stiftede bekendtskaber.


Da Markus (t.h.) var til skolebal i anden klasse, havde ingen regnet med, at han ville ende som professionel computerspiller. (Foto: Facebook)

Du er vokset op i det man kalder en kernefamilie - har der været tidspunkter, hvor du måtte slås med dine forældre om den mængde af tid, du bruger på computeren?

Jeg har til tider skulle høre på en mor, som har været urolig over den tid, jeg har brugt på at spille, men da jeg var yngre, var det stadigvæk acceptabelt, så længe jeg stadig formåede at dyrke sport 3-4 gange om ugen til fodbold. Det skal så også siges, at jeg har haft nogle forholdsvis lange perioder uden at spille, men jeg er selvfølgelig altid endt foran skærmen igen. Men når jeg tænker tilbage på det, så har jeg haft en del computerorienterede skænderier med min mor. Blandt andet dengang jeg ikke kunne bruge min splinternye Alienware computer på grund af en keylogger. Det føltes, mildt sagt, som et helvede, og det gik selvfølgelig udover min stakkels mor, som intet kunne gøre ved det.

Der er mange positive elementer for dig i computerspil, men har det også været med til at påvirke dig i en negativ grad, når du kan blive sur på din mor over en keylogger, eller er det bare sådan teenagere er?

Den episode er efterhånden mange år gammel, men spillet har uden tvivl været årsagen til skænderier flere gange herhjemme. Senest da jeg ville forlade skolen til fordel for min cs-karriere. Jeg vil dog foretrække ikke snakke så meget om gaming med min familie, da det er en af de eneste steder, hvor jeg muligheden for at snakke om normale hverdagsting og få det hele lidt på afstand.

Har dine forældre haft nemmere ved at acceptere det og forstå dig, nu hvor du er begyndt at tjene penge og få alt betalt for at dyrke din store hobby?

Nu hvor jeg spiller for en stor organisation, og har det som et arbejde, stiller de aldrig rigtig spørgsmålstegn, fordi de godt ved, at det kræver utrolig meget tid for at blive god. De støtter mig begge rigtig meget, fordi de efterhånden også er indforstået med, at det fungerer ligesom mange andre sportsgrene med fans, løn, sponsorer, autografer osv. Jeg spiller selvfølgelig en del mere end dengang, hvor jeg stadig gik til fodbold, men efter de har fulgt min udvikling, så tror jeg, de forstår, at det er ganske naturligt. Men selvom de aldrig rigtig har haft problemer med gaming, så vil jeg stadigvæk sige, at de har haft nemmere ved at acceptere og forstå det antal timer, jeg lægger i spillet og ikke mindst min passion for det og e-sport som en helhed.

Dine forældre og din familie har fulgt din karriere ret tæt, blandt andet ved Assembly Summer 2014, som du vandt, hvor hele familien sad og så med derhjemme. Der blev sågar også smidt vinder-billeder op på Facebook, som de havde taget af fjernsynet, hvor de så finalen. Hvad har det betydet for dig, at de, trods alt, har støttet dig så meget og vist en stor interesse for din store passion?

Det er selvfølgelig altid en positiv ting med opbakning og støtte fra familien, men ærlig talt, så tog jeg lidt afstand fra det i starten. Jeg havde ingen idé om, jeg til den her tid ville spille i Dignitas, så jeg havde ikke den store interesse i, at alle mine venner skulle vide, at jeg var gamer. Men efterhånden som min karriere har taget fart, så er jeg også selv begyndt at blive afklaret med det hele. Men jeg er sikker på, at jeg om et par år vil se tilbage og være taknemlig på dem, som har støttet mig i min passion.


Markus med sin far, søster og mor, som alle har været en stor støtte for ham. (Foto: Facebook)

Der er mange sociale ting, som man ikke kan deltage i, når man spiller for et hold som Dignitas. Er der noget du fortryder, at du har sagt nej til, eller er det det hele værd?

Jeg fortryder ikke de valg, jeg har truffet, men til gengæld de venner som jeg regelmæssigt har været nødsaget til at svigte. De accepterer det selvfølgelig på grund af den indsigt, jeg har givet dem i spillet, så de støtter mig hele vejen igennem. Men jeg skuffer alligevel mig selv et eller andet sted og ville nogle gange ønske, jeg kunne nå alting.

Det er de færreste, som anser computerspil som noget seriøst, så du må næsten have hørt meget fra venner og bekendte, hvis du åbent har fortalt om, hvad du bruger alle dine aftener på?

Det kræver oftest den obligatoriske forklaring om, hvor mange penge der er i det her spil, før folk begynder at tage mig seriøst. Nogle venner har spurgt ind til det og sågar selv begyndt at spille, andre har jeg stort set mistet kontakten til, da de måske anser det for nørdet at være gamer. Sandheden er, at hele showet selvfølgelig har påvirket mig, og de mange timer man lægger i spillet gør automatisk en mere asocial. Den egenskab, der hører med om regelmæssigt at baile diverse begivenheder, kan blive til en rigtig dårlig vane, som man skal lære at skille sig af med, når man vælger at droppe spillet.

I sommeren 2014 var du ukendt for de fleste, men slog igennem ved Assembly i august. Herefter tog din karriere rigtig fart, og nu er du endt i den absolutte top af dansk Counter-Strike. Har det været svært at følge med din egen udvikling og rent mentalt tackle pludselig at være en del af den store scene som helt ung spiller?

Det hele startede jo næsten som et eventyr med en sejr i Finland. På det tidspunkt spillede vi jo helt uden forventninger, men formåede alligevel at overraske og tage pokalen foran ENCORE. Dengang havde jeg ingen bekymringer og spillede udelukkende, fordi det var sjovt og ikke mindst fordi, de hurtigt blev gode mates, hvilket også er en af årsagerne til, at vi gik hen og vandt. Jeg er meget taknemlig for den chance, holdet gav mig, for uden den havde jeg garanteret ikke spillet idag. Det har til gengæld været en udfordring at følge med min udvikling, hvilket også er en af grundene til, jeg har været stresset og har følt en trang til at springe fra i forhold til skolen. Der har været en hel del nedture siden august, men jeg forsøger at overskue det som en slags process, som jeg tager ved lære af, så jeg i sidste ende forhåbentlig ryger helt til tops. Jeg kan da også godt mærke, at jeg er det yngre end mine teammates, men nu har jeg efterhånden vænnet mig til de dårlige jokes, jeg ofte skal høre på teamspeak. Men der hører på den anden side også en masse gode oplevelser til som den yngste spiller på holdet og i det hele taget scenen. Der kommer rigtig mange andre professionelle spillere over til mig og fortæller, at jeg har talent og kan gå hele vejen. Det er et eller andet sted et motivationsboost, som jeg blot kan forsøge at overføre til mit spil.


Her ses myRevenge efter ankomst til Assembly Summer 2014. (Foto: Gaming.dk)

I slutningen af 2014 var du til din første major. Hvordan vil du beskrive den oplevelse og det fokus, der pludselig var på dig?

Dreamhack Winter var omtrent 4. eller 5. gang, jeg havde været til en turnering i udlandet siden Finland. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet over faciliteterne, der hørte til Dreamhack, hvilket blandt andet indkluderer en kold baghal uden tilskuere, hvor vi i nærmest minus grader skulle forsøge at kvalificere os videre til slutspillet. Jeg havde jo altid hørt om hvor fedt Dreamhack var, og at det var verdens største event. På det plan blev jeg skuffet, men endnu mere på det spille-mæssige plan. Jeg fik aldrig rigtig gang i mit spil, og vi blev overspillet af iBUYPOWER og PENTA. Det er barske vilkår at skulle spille op til sit livs bedste niveau på blot to kampe for ellers at blive elimineret, men det er også en af de ting, som er helt essentielle for at blive den bedste spiller. Netop at kunne klare presset og levere i de vigtige kampe og runder.

I har netop skiftet jeres caller ud hos Dignitas, da det ikke er forløbet helt som planlagt for jer. Hvordan ser de fremtidige forventninger med holdet ud?

Vi håber på at kunne gå op at nå en solid top 10 position, som vi i første omgang blev spået med det gamle lineup. Vi går forhåbentlig en lysere fremtid i møde, hvilket skal gøres ved hjælp af mere åbne roller og større fokus på, hvad vi individuelt er gode til fremfor callerens spillestil. Jeg kunne i hvert fald godt trænge til lidt selvtillid igen, som jeg oplevede ved triumfen i Finland. Dignitas' fantastiske støtte og tro på os, kan helt sikkert bære os et godt stykke af vejen, men det sidste stykke skal vi selv sørge for ved hjælp af endnu mere pracc og fra min side, mere erfaring. Tidsmængden det kræver, for at være et tophold i dag, er steget meget i forhold til for blot et år siden. Det kræver mere dedikation i spillet end aldrig før, og det er vigtigt, at hele holdet er indforstået med det, så man ikke bare spiller mere for at spille, men så man kan forbedre sig og blive et bedre hold.


Der gik ikke mange måneder fra Markus var helt ukendt til at deltog i gruppespillet ved ESWC 2014, som det ses her på billedet. (Foto: Facebook)

Hvis vi indstiller tidsmaskinen og rejser tre år ud i fremtiden, hvor er du så? Bor du i et gaming-hus med dit hold, spiller du på stadig på samme niveau eller er musen lagt på hylden?

Det er meget svært at sige, pt. gælder det bare om at følge med nutiden, og det kan i sig selv være svært med et spil som Counter-Strike, som udvikler sig ekstremt i øjeblikket. Men jeg satser da på at have fået en hel del erfaring, som forhåbentlig har gjort mig til en bedre spiller. Jeg tror til gengæld ikke, jeg lever i et gaming-hus. Der skal dog også meget til før, jeg overvejer at lægge spillet fuldstændig på hylden, men som sagt, så er det meget svært for mig at overskue fremtiden lige nu på grund af forskellige faktorer.

Man kan sige meget om computerspil, men du må, som person, have lært ufattelig meget og have gennemgået en personlig udvikling i sær med henblik på samarbejde og at tænke klart og kreativt i pressede situationer. Kan du bruge noget af dette fremadrettet i dit liv?

Det håber jeg helt sikkert på, jeg kan, men jeg har lidt svært ved at overskue til hvad, som det ser ud lige nu, men for at være helt ærlig så tager jeg det bare lidt, som det kommer. For mig gælder det om at holde fokus på, hvad jeg kan forbedre ved mit spil, og derfor fjerner de også en del af mit fokus for, hvad jeg potentielt kan udnytte diverse Counter-Strike orienterede kompetencer til i mit fremtidige job.

Den unge danske spiller har netop overstået Copenhagen Games, hvor det blev til en flot tredjeplads - kun overgået af Team SoloMid og Virtus.pro. Allerede i næste uge går det løs igen for Kjaerbye, da Dignitas skal dyste ved LAN-finalerne af ESL Pro League.