Den nordamerikanske organisation, Team Liquid, har netop officielt annonceret, at den tidligere verdensmester, Chae "Piglet" Gwang-jin, er blevet sat på bænken i den kommende uge af NA LCS.
Dette kommer efter tre uger med Piglet, hvor holdet kun har vundet to ud af seks kampe. Til af afløse Piglet som AD Carry for Team Liquid er valget faldet på Yuri "KEITH" Jew, der spillede og vandt de to første kampe med holdet i denne sæson.
Årsagen til bænkningen er dog ikke umiddelbart svage resultater, men snarere en dårlig indstilling og negativ attitude over for holdet ifølge flere med kendskab til Team Liquid, inkluderende holdets coach, Peter Zhang.
Team Liquids holdkort ser derfor således ud i femte uge af NA LCS:
Diego "Quas" Ruiz (Top)
Christian "IWillDominate" Rivera (Jungle)
Kim "FeniX" Jae-hoon (Mid)
Yuri "KEITH" Jew (ADC)
Alex "Xpecial" Chu (Support)
KEITH vil således være at se tilbage på holdet i den kommende weekend. Holdet får dog ikke en nem uge, da de skal spille mod Winterfox lørdag aften og Team SoloMid søndag aften.