Efter mange diskussioner om, hvem der kom bedst fra de store roster ændringer i vesten, har man nu fundet svaret, i hvertfald på kort sigt: Evil Geniuses. Det amerikanske hold leverede en overraskende stærk turnering, og hver gang de stod ansigt til ansigt med elimination, viste de et kæmpe niveau.

Der var kun et tidspunkt man tvivlede på, om EG ville vinde det hele: Da Vici Gaming, anført af Blacks Terrorblade tog melee rax mid i game tre. De kunne dog ikke følge op på den gode start, og specielt vidunderbarnet, den 15 årige Syed "SumaiL" Hassan dominerede kampen på sin Storm Spirit.

Således blev det til en overbevisende 3-0 finale til Evil Geniuses, som dermed kan drage hjem med omkring $ 1.200.000 USD, næsten otte millioner danske kroner. Vici Gaming må nøjes med omkring $ 360.000 USD, svarende til 2.300.000 kroner, mens tredjepladsen gik til Team Secret, som kan drage hjem med $ 275.000 USD, svarende til 1.700.000 kroner.

De to danskere, som spillede ved turneringen for Cloud9 endte på en delt 5/6. plads, efter et nederlag til Team Secret i lower bracket. De tager omkring $ 150.000 USD, svarende til næsten en million kroner med hjem.

Der skal lyde et stort tillykke til Evil Geniuses, og et tak til Perfect World for et fantastisk Dota 2 event.