Man kommer næppe uden om, at den amerikanske organisation, compLexity, er kommet tilbage til Counter-Strike scenen med noget af et brag. Den prestigefyldte organisation har tidligere i sin karriere huseret et par af verdens allerbedste mandskaber, og for kort tid siden valgte de så at træde ind på Counter-Strike: Global Offensive scenen.
For at fejre organisationens ti års fødselsdag har manden bag det hele, Jason Lake, valgt at afvikle en Counter-Strike: Global Offensive turnering, hvor hold fra USA, Canada og Mexico har mulighed for at deltage. Præmiepuljen i turneringen lyder på hele $10,000 ~ 55.000 danske kroner.
Indtil videre er fire mandskaber bekræftet. Først og fremmest er holdets eget mandskab, anført af Jordan "n0thing" Gilbert, på deltagerlisten. De har følgeskab af henholdsvis Denial, Frost Gaming og Reliable.
Organisationen skriver selv følgende ord om turneringen:
It's been an incredible decade. Words are not sufficient to express the gratitude I have for those who have taken this journey with me. Special thanks to the fans, our gamers and staff, and to Jason Bass for making compLexity a dream worth living. Thanks to Sound Blaster for its loyal support and to Twitch and CEVO for making our anniversary tournament a reality. I'm looking forward to some great Counter-Strike action. Bring me the pistols!
Hvornår, turneringen starter, er ikke offentliggjort, men samarbejdet mellem organisationen og blandt andre Twitch.tv har altså gjort det muligt at stable en turnering på benene, hvor de absolut bedste hold i amerika får mulighed for at møde hinanden.