Weekenden er overstået, og den altid hårde mandag har ramt os. Dynen føles altid lidt tungere på denne dag, og kunne man blive under den hele dagen, havde de fleste af os nok gjort det. Det er dog ingen mulighed for en række danskere, som skal i ilden i aften.

Den klart vigtigste kamp er Deponeret, som møder giganterne fra Team LDLC. Kampen har sit startskud klokken 21:00 i aften og gælder en plads ved LAN-finalerne i ESL Pro League. Landsmændene fra Team Dignitas er allerede kvalificeret hertil, men der skal findes flot spil frem fra det tidligere Copenhagen Wolves, hvis de skal gøre Dignitas kunsten efter.

Det andet danske hold, der skal på slagmarken, er No Problem. De tæller blandt andre Lukas "gla1ve" Rossander og Danny "BERRY" Krüger, som skal møde dAT i kvartfinalen ved den lukkede kvalifikation til FACEIT.

  • 21:00 -  Deponeret vs.  Team LDLC - BO3 - 0 - 2

  • 21:00 -  No Problem! vs.  dAT - BO3 - 2 - 1