Det svenske mandskab, Team Orbit, kan kun placere fire officielle spillere på holdkortet, efter den tidligere SK Gaming skytte, Fredrik "Roque" Honak, har forladt mandskabet. Det skriver Jacob "pyth" Mourujärvi på Twitter.

Det er ikke særlig lang tid siden, de sidst foretog en udskiftningen, da Max "max" Lönnström erstattede Mathias "pauf" Köhler. Nu skal Orbit dog ud og finde endnu en ny spiller til startfemmeren, som skal være med til at løfte holdets resultater. De endte ellers øverst på skammelen ved 99Damage Arena #3, men ved den fjerde version blev det til nederlag i første kamp mod PENTA Sports.

Lineup:

  •  Alexander "SKYTTEN" Carlsson
  •  Andreas "Maxaki" Andersson
  • Jacob "pyth" Mourujärvi
  • Max "max" Lönnström

Der foreligger ingen forklaring fra hverken organisationen eller roque selv. I aften skal holdet dog i ilden mod mousesports i Millenium Showmatch #5 - her vil det svenske mandskab låne fra nabolandet Norge, da Martin "cENTRYZ" Brandal agerer reserve. Kampen kan følges fra klokken 19:00 herinde.