Den almene League of Legends spiller har højst sandsynligt stiftet bekendtskab med ordet "elohell". Betegnelsen har en negativ mening og anses for mange som den reelle grund til, at de ikke er i stand til at komme op i højere divisioner.

Mange mener, at andre er grunden til, at de ikke kommer højere op. Dog er der også spillere, som selv har taget turen op i ranking-systemet, der ved, at man selv har en stor andel i udfaldet af kampen. En af de personer, der selv har taget turen op, er Jesper "Niels HD" Svenningsen.

Niels HD spiller til dagligt hos CJ Gaming, hvor han er at finde i botlanen sammen med sin trofaste support, Martin "Kazmitch" Hamalčík. Gaming.dk har haft fingrene i den danske challenger-ad for at høre lidt om, hvordan folk kan stige i elo.

Først og fremmest mener Niels HD, at det såkaldte elohell er det pureste opspind. De fleste spillere mener, at de er langt over det elo, som de ligger på, hvilket Niels ser som et stort problem.

Elohell er en undskyldning, som folk bruger, hvis deres skill-level ikke rækker til at vinde i specielt bronze elo. En typisk bronze spiller har tendens til at tro, at han er den bedste, og ligemeget om han er 0-10, så er det hans junglers fejl eller whatever, selvom han måske selv fucker op. Indse, at hvis du er bronze, så er det dig, der er noget galt med

Første vigtige element, når man gerne vil stige i elo, er, hvordan du snakker til dine holdkammerater. Det nytter ikke noget, at du allerede fra champion select opfører dig kontroversielt, fordi du ikke lige fik din vilje.

Det jo er næsten indlysende, at man skal opføre sig godt i solo queue, men når jeg selv spiller, skriver jeg næsten ingenting, fordi 9/10 games med meget chat ender i loss, især hvis det er negativt chat. Jeg må dog indrømme, at der er dage, hvor man lige taber sutten og bliver sur, men så man lige styre sig.

Han fortsætter med, at en vigtig brik er, at man er i stand til at indfinde sig efter holdets sammensætning. Det nytter ikke noget, at man kun er i stand til at spille en rolle, fordi man på den måde tvinger sine holdkammerater ud på uvante positioner.

Jeg mener, at man kan carry med næsten hvilken som helst rolle. Jeg spillede f.eks. min promo til challenger (3-1) som support, mid (loss), top og jungle. Du kan vinde i alle roller, og du kan carry gamet alene - også som support ved at lave plays og gøre din AD fed, så han senere vil carry. Supports vinder gamet med IQ, dvs. wards, cc, oracles og map control, mens ADs vinder game med mechanics og items.

Niels HD synes selv, at det i de lavere rankings er nemmest at stige i elo, hvis man indtager enten mid eller jungle rollen på sit hold.

Hvis du bare gerne vil op, så er det især i low elo mid og jungle, der carrier gamet - især hvis du kan vinde din lane ved at enten få et kill, vinde på cs, outpushe ham eller især roame til andre lanes og få dem til at få en advantage. I solo queue kan du altid roame, hvis du har en champ med bare lidt potentiale. Det er derfor, at spillere som Mimer har stor success i solo queue med Rengar, Evelynn, Kha'Zix og Elise, da de alle har gode engages (stealth, long range jumps) sammen med cc og kill. Så, selv hvis du fejler din lane, kan du altid snowballe en anden.

Den talentfulde challenger-spiller er i dag en af de højst rangerede spillere på den danske scene i solo queue, men han har ikke altid ligget helt deroppe. Tilbage, da det nye system blev introduceret, lå Niels HD i platinum, men hurtigt fik han kæmpet sig op i diamond - hovedsageligt på grund af, at han kunne indfinde sig på alle pladser.

Jeg startede i s3 som plat 1 og gik allerede i februar som en af de første på 100 points i diamond 1, og nu er jeg så i dag igen blev challenger, efter at jeg droppede fra over 700 points til diamond 1 pga. inaktivitet og lidt derp (:3). Jeg spiller stort set alle roller i solo queue, fordi ikke alle kan spille alle 5 roller, og du vil helst ikke ende med en support main, der spiller top og går 0-5. Derfor, vær fleksibel. Dog spiller jeg for det meste AD, hvis jeg kan komme til det - især hvis jeg er DuoQueue med en support spiller.

Som nævnt tidligere i artiklen er Niels HD til dagligt en ad-spiller. Hvis du tit spiller denne plads, så har han været venlig at dele lidt tips om, hvordan du kan gøre det endnu bedre.

Især i AD mod ikke LCS spillere er der mange ADs, der rigtig tit "greeder" for et eller to minions, dvs. de får et minion kill, men samtidig æder de et eller to auto attacks, en Peacemaker (Cait Q) og noget zyra poke. Udover det, er der mange, der ikke forstår, at i bot lane kan du blive zoned i rigtig lang tid fra cs/xp, hvis du ikke pusher lane og får lvl 2 samme tid som enemy. Hvis enemy duo lane får lvl 2 før jer, og de er fx Thresh/Corki som har stort lvl 2 burst, så kan de potentielt all-in jer og få et meget nemt firstblood, hvis hook rammer.

Afslutningsvis kommer Niels HD med fem gode råd til, hvordan du kan komme ud af dit såkaldte "elohell".

1. Lad være med at skrive mere end nødvendige ting som "ss, warded, no flash mid, i can stun if u gank, push tower, go drake now".
2. Spil en champ, du er god til, ikke en der er OP.
3. Hellere bruge 75g på en ward end at købe det long sword og så dø 45 sekunder senere til jungleren.
4. Lad være med at gå balls deep på enemy laner, hvis du ikke har set jungleren og lad være med at towerdive, hvis du ikker 100 på, at det bliver et kill. Nogle gange kan 20 minion kills / xp fordelen være mere værd end risikoen.
5. Hvis du taber lane, og du er top / mid, så kan du altid roame, hvis du har en champ, der er god ganker.

Hvis du ønsker at blive bedre, så er der ikke andet for end at spille en masse. Yderligere tilføjer Niels HD også, at du med fordel kan se forskellige streams af professionelle spillere. En ting er dog sikker: du bliver nødt til at spille for at blive bedre, man kan ikke udelukkende læse sig til det.