The Last Danes Alpha, der for nyligt både har været aktuelle i Hungry.dk-ligaen samt ved hovedturneringen til NetParty Fyn #14, har efter sidstnævnte event valgt at forlade organisationen og dermed disbande holdformationen.

Holdet nåede fjerde runde efter gruppespillet ved NetParty Fyn #14, hvor den tidligere Tricked ADC, Jesper "CJ Niels" Svenningsen, som til dagligt spiller på det internationale CJ blandt prominente navne som Jakob "YamatoCannon" Mebdi og danske Oliver "CJ HawkDon" Lønning, performede for det danske mandskab som subtitute. For blot to uger siden valgte holdet af skille sig af med deres AD Carry, David "Herst" Nguyen, med begrundelsen, at han ikke præsterede på det ønskede niveau, og holdet var derfor nødsaget til at finde en ekstra mand med utrolig kort varsel.

The Last Danes' holdkort så tidligere således ud:

  • Niels Greve "DinGGi" Sørensen (Top)
  • Andreas "NalK" Vestergaard (Jungle)
  • Lucas "Findfinn" Paradecka (Mid)
  • Daniel Ernst "Wendelbo" Wendelbo (Support)

Holdets jungler, Andreas "NalK" Vestergaard, udtaler følgende omkring holdets opbrud:

Wendelbo følte, at han trængte til at prøve noget nyt. FindFinn og DinGGi ville leave teamet, hvis jeg forlod teamet. Jeg leavede holdet fordi, at jeg hellere ville være mere social på punkter som fester, min kæreste, familien og alle de ting, som jeg tog meget tid fra, fordi vi praccede så meget, som vi gjorde. Desuden manglede vi en ADC, og der skulle megen søgen til for at finde en god kandidat.

Lucas "Findfinn" Paradecka, Daniel Ernst "Wendelbo" Wendelbo og Niels Greve "DinGGi" Sørensen er alle tre på jagt efter et nyt hold på den danske scene, mens NalK som den eneste har valgt at lægge den competetive scene på hylden og fremadrettet fortsætte med at spille på hobby-niveau, således at livet udenfor Summoner's Rift kan få mere opmærksomhed.