NPF#14 havde denne gang en League of Legends turnering på programmet, hvor præmiepuljen var på hele 30.000 danske kroner. I alt 127 hold havde tilmeldt sig turnering, hvoraf især ét af dem, Gulvtæppe Krigerne, gjorde det rigtig godt.
I Hungry.dk League of Legends ligaen spillede holdet under navnet The Last Danes GK, men valgte tidligere at forlade organisationen, hvilket er grunden til, at de spillede som Gulvtæppe Krigerne ved NPF#14. Holdet vandt uhindret gruppespillet suverænt. Det blev til i alt 10 sejre ud af 10 mulige.
Lineup:
Dario "Dorathor" Rahimic - Top
Martin "Wunderwear" Hansen - Jungler
Chres "Sencux" Laursen - Mid
Carsten "Reyz FuzkOP" Johansen - ADC
René "Sweaty B" Therkildsen - Support
I kølvandet af deres gode præstation ved NPF#14 fik Gaming.dk fat i holdets midlaner, Chres "Sencux" Laursen. Hans umiddelbare kommentar var, at han var utrolig overrasket over, at de leverede så godt, som de gjorde. Det er nemlig ikke lang tid, holdet har på bagen.
Jeg er glad og overrasket over, hvordan vi på så kort tid med så lidt træning kunne opnå sådan et resultat i både Gaming.dk ligaen og til NPF #14.
Grunden til, at Gulvtæppe Krigerne bare var bedre end de andre, var såresimpel. Ifølge Sencux selv var det gode calls og gode teamfights, der gjorde, at de vandt så meget.
Jeg vil mene, at grunden til, vi vinder, er vores kommunikation. Vi får lavet nogle gode calls, og folk tror på hinanden i de ting, der bliver sagt.
Det er stadig uvidst, hvad der skal ske for holdet. I de nærmeste dage vil de afklare, om hvorvidt de forbliver sammen, eller om de søger andre græsgange.
Vi ved ikke helt præcis, hvad vi gør i fremtiden - udover Gaming.dk ligaen, og det skal vi snakke om inden for de næste dage.
Om hvorvidt Gulvtæppe Krigerne vil være en del af den danske League of Legends scene fremover, får vi inden for de næste dage at se.