I søndags lukkede dørene til Danmarks største event, NPF #14, som bød på både skuffelser og overraskelser i Counter-Strike: Global Offensive turneringen. EYES ON U er navnet på et af de hold, som ikke leverede just prangende, da de måtte se sig til takke med en sølle 4. plads i SteelSeries CS:GO Championship samt en 3. plads i hovedturneringen.

Holdet tabte i SteelSeries CS:GO Championship til alle holdene, Copenhagen Wolves, AWESOME og Xapso. Det eneste hold, de formåede at presse til det sidste, var AWESOME, da de hev hele 13 runder hjem, dog var det ikke nok, så de tabte 0-2. Da drengene nåede til hovedturneringen, fik de dog revanche mod Xapso, da de slog dem 2-0 og dermed smed dem ud af den endelige top 4.

EYES ON U tog derfor hjem med et par - om man vil - skuffende resultater i bagagen. Nu skal drengene sætte sig til rette i træningslejren, så de kan blive klar til næste event, hvor de forhåbentligt leverer et par forbedret resultater.

Lineup:

  • Ole "Disko" Lange
  • Peter "Inzta" Kragelund
  • Kasper "Helsing" Kristensen
  • Kristoffer "gravityy" Søholm
  • Malte "Herden" Boelt

Gaming.dk har taget en snak med holdkaptajnen Ole "Disko" Lange, som fortæller, at de på ingen måde er tilfredse med det, de leverede i Fredericia.

Vi er overhovedet ikke tilfredse. Selvom vi ikke engang regnede med finalerne, efter vi spillede draw mod Cursive og tabte til Lucidez tidligt i sæsonen, så er resultatet til LAN'et simpelthen for ringe.
Vi kom sgu aldrig i gang imod AWESOME, følte jeg. Som Malte selv sagde: "Jeg har slet ikke den der feeling med spillet". Sådan tror jeg alle, undtagen Peter, havde det igennem kampen, for det blev sgu aldrig pænt at se på, det vi præsenterede for dem.

Personligt synes jeg, Xapso var et seriøst dårligt hold, og alligevel præsterede vi at tabe 2-0 til dem om 3. pladsen. Det er bare ikke godt nok, hvis vi gerne vil prøve at være Danmarks bedste mandskab.

Jeg ved ikke om, det var nerver eller bare en blanding af for dårlige spillere, der gjorde, at vi fik så ringe en start på GDK finalerne, men det var ligesom, det forsvandt i løbet af turneringen.

Vi kom smertefrit hen til kampen imod Xapso, som vi rundbarberede 16-3 på dust2 og vandt på mappet season, som vi aldrig har rørt ved og derved måtte stå og snakke om navnene på spots, og hvor vi ville dække som CT lige inden kampstart.

Måske var det et tegn på, at vi pga. vores uduelige GDK-kampe tænkte "Nå, så fuck det. Hvis vi ikke er bedre, må vi jo bare få det bedst mulige med hjem". Og da vi dermed har sluppet nerverne (pga. sine forventninger) har vi bare flækket.

Vi ender imod Wolves, hvor vi fik en røvfuld på dust2, men ender ud på en nuke, som vi alle var enige om skulle være vundet 16-14, men vi ender desværre ud i en overtime, hvor vi bare ikke havde mere at give af.

Alt i alt et skuffet LAN resultatmæssigt, men ligeså skide hyggeligt som altid :D

Som Disko siger, så har weekendens resultater ikke været prangende, hvilket de selvfølgelig skal have rettet op på.
Der skal ske et eller andet drastisk, hvis det her hold skal blive Danmarks bedste, hvor både vi og Wolves spiller op til vores bedste :)

Nogle kombinationer af spillere kræver langt mere træning sammen end andre, og det har vi tydeligvis ikke selv givet os selv tid nok til, da vi samtidig med at blive gode, også gerne har villet deltage i alle turneringer.

Weekends strabadser var ikke tilfredsstillende for holdet, og derfor skal de nu i træningslejren. Da vi spurgte, hvordan fremtidsplanerne for EYES ON U ser ud, kom følgende svar.

Jeg ville gerne komme med en smøre af planer, der er blevet lagt, men vi tager den lige stille og roligt efter sådan en tur. Èn ting er sikkert; der skal ske noget drastisk, og ellers må man skrue forventningerne ned til det, vi kan overkomme. Jeg kan desværre ikke fortælle mere end det på nuværende tidspunkt.

Noget tyder på, at en drastisk beslutning snart vil ramme EYES ON U-lejren og forhåbentligt bringe dem til sejr. Hvad denne beslutning indebærer, finder vi ud af.