Den længe ventede dato for udvidelsen Goblin vs Gnomes til Hearthstone: Heroes of Warcraft er langt om længe blevet annonceret. På Blizzards egen hjemmeside har man længe kunne følge med i udgivelsen af de nye kort enkeltvis ved en afstemning via Twitter. Nu har Blizzard så givet en officiel dato for, hvornår de nye Goblins vs Gnomes card packs kommer.
Den 8. december bliver de nye packs smidt i butikken på den amerikanske server og den sydøstasiatiske server. Den 9. december kommer de nye packs så til de resterende servere, heriblandt den europæiske.
Udvidelsen indeholder over 120 nye kort, den nye kort race "Mech", samt den nye "Spectator mode".
Se traileren til Goblin vs Gnomes i videoen øverst.