I går blev det Reason Gaming og H2k-Gaming der sejrede i den europæiske Expansion turnering.

Førstnævnte slukkede drømmen om en LCS-plads for Different Dimension i første kamp, da de formåede at hive en 2-0 sejr i hus. Ligeledes gik det dog ikke i anden kamp, da Meloncats måtte forfeite grundet hardware problemer og ikke var i stand til at fikse dem i tide. Det gav altså H2k-Gaming en plads videre, selvom de dog tvang Meloncats til at surrender i første map.

Nu er det så snart tid til to nye kampe, hvor n!faculty skal møde Gamers2 i første kamp. For n!faculty spiller danske Dennis "Obvious" Sørensen, som skal prøve kræfter med tidligere LCS-spillere såsom Carlos "ocelote" Rodríguez og Raymond "KaSing" Tsang fra Gamers2.

I den efterfølgende kamp er det Millenium, der røg ud af LCS tidligere på året, som skal kæmpe på Summoner's Rift mod det spanske mandskab fra Giants Gaming. De spanske drenge har kæmpet deres vej fra ranked 5's ladder, og skal hive deres bedste niveau frem, hvis de skal eliminere Millenium.

Den første kamp starter 16:30 efterfulgt af anden kamp 18:30, og begge kampe vil blive vist på den officielle stream herunder: