Der har været mange kampe på programmet for de to hold her til NPF 14. De har begge sikret sig en plads i den store finale i League of Legends hovedturneringen, som spilles klokken 10 som en BO3.
LoLDK spillede sent i nat semifinale imod Elysium, og måtte endda ud i et game 3, før det blev LoLDK, der kunne trække sig som vindere fra den anden semifinale.
Gulvtæppe Krigerne sikrede sig også selv adgang til finalen i går, da de slog Team SharkGaming i den første semifinale, som endte 2-1 i GKs favør.
Som vi tidligere skrev, så er der helt op til 30.000,- i præmiepuljen i League of Legends turneringen. Dertil kommer både hardware og Riot Points, samt æren og respekten for at sejre over nogle af de bedste mandskaber inden for dansk League of Legends.
Finalen vil selvfølgelig blive streamet live herunder:
Alle kampene vil blive kommenteret live af Andreas "Jernskaft" Thomsen og Lars "NightStalker" Thrane, og streamet på storskærmen her ved NPF.