Riot Games belønner nu de positive spillere i League of Legends. Alle spillere, der ikke har været bannet eller haft chat begrænsning, vil få 4 IP-boosts i den kommende uge. Du skal huske at bekræfte din email for din konto, for at få 4 IP-boosts.
Efter flere sæsoner, hvor de har kæmpet mod negativ opførsel, har Riot valgt at lægge lidt fokus på de positive spillere. I forbindelse med offentliggørelsen på deres hjemmeside, har Riot Games også vedlagt en statistik omkring negativ opførsel ud fra 11.500 spillere:
- 11.052 spillere var neutrale eller positive (99,1%)
- 94 blev chat-begrænset (0,84%)
- 4 blev bannet for ekstremt negativ opførsel (0,04%)
For at kunne se om du har modtaget IP-boost, skal du holde øje med en hånd med rustning på, som glimter ved siden af dine IP. Et eksempel kan ses herunder:
Riot håber på, at den positive stemning vil blive endnu bedre med tiden, og folk, som allerede er positive, fortsat forbliver positive i League of Legends.