I den kommende weekend bliver GDK League of Legends turneringen skudt i gang. Dette sker med en kvalifikation, hvor der skal findes to mandskaber, som går videre til slutspillet. I dag torsdag klokken 18:00 lukker tilmeldingen - der er få pladser tilbage.
Hvis du ikke har planer for den kommende weekend, er der rig mulighed for at komme et skridt tættere på at vinde et par håndøre, når Gaming.dk - i samarbejde med Komplett & SteelSeries - åbner op for en turnering med en samlet præmiepulje på 13.500 danske kroner.
Selve formatet for turneringen er blevet annonceret, og det kommer til at være dobbelt eliminerings system med BO1 kampe undtagen upperbracket semifinalerne og upperbracket finalen, som vil være BO3. Mere information omkring turneringen kan findes her.