GDK LoL turneringen nærmer sig med hastige skridt. I næste weekend skydes turneringen i gang, hvor der indtil videre kun er otte tilmeldte mandskaber. Her til aften kan vi løfte sløret for, at de to erfarne castere, Andreas "iRonshaft" Thomsen og Lars "Night Stalker" Thrane, skal streame begivenhederne.
Turneringen bygger på i alt to kvalifikationer. I disse to kvalifikationer vil der være plads til i alt 32 hold i hver. Af disse vil det være top to fra hver, der går videre til slutspillet. Her er der knaster på højkant, når de i alt 13.000 danske kroner skal fordeles.
Den ene af casterne, Ironshaft, siger følgende.
Jeg glæder mig utrolig meget til at caste den kommende GDK LoL turnering sammen med min trofaste følgesvend, Nightstalker. Der bliver uden tvivl masser af gode kampe, og forhåbentlig melder en masse danske hold sig til kampen om guldet.
Det er muligt at tilmelde sig den første kvalifikation frem til på torsdag den 13. november 2014. Det er gratis under hele turneringen. Hvis dette har fanget din interesse, kan du tilmelde dit hold her.