Efter gårsdagens nyhed om lørdagens ballade mellem Reason Gaming og Imaginary Gaming, har Aude "Sarah" Prigent, træner for sidstnævnte, valgt at stå frem med hendes side af historien.

Hun starter det hele med at sige, at hun ikke står inde for sin egen opførsel, og at hun kraftigt fortryder, det hun har gjort. Ifølge Sarah, skulle Reason Gaming have sendt billeder med offensive og fornærmende håndtegn. Derudover skulle Sophia "Kim." Benfakir have tilføjet homofobisk materiale til beskederne, der blev sendt til Sarah med henblik på, at hun er lesbisk.

En oversættelse af en af de beskeder som Sarah eftersigende modtog, lyder som følger:

Næste gang jeg ser dig vil jeg ikke engang snakke, jeg vil hoppe direkte i hovedet på dig, mens jeg håber, at jeg når det, før du har ædt min ***** og mine bryster, din beskidte lebbe.

Sarah fordømmer Reason Gaming for at have frigivet et billede af hendes bils nummerplade. Hun siger, at hun frivilligt tog til den lokale politistation for at give sin version af historien.

Det er endnu usikkert hvilke konsekvenser, ESWC vil give de to hold for denne situation.