Tilbage i midten af sidste måned annoncerede Gaming.dk, at ligaerne var fortid, men at de blev født i nye klæder. Det sker i form af en én-dags event i et TV-studie med to Counter-Strike: Global Offensive mandskaber, som har kvalificeret sig via en række online turneringerne.
Fra dags dato vil det være muligt at tilmelde sig kvalifikationen til det kommende TV-studie projekt, hvor der er 25.000 kroner i kolde kontanter som præmier. Der vil i alt være plads til 64 hold i de åbne kvalifikationer - og man må gerne deltage i begge.
Tidsplanen ser således ud:
- Tilmelding åben indtil dagen før kvalifikationen starter.
- 11.-13. november: Første kval (kl. 19-23 alle tre dage)
- 18.-20. november: Anden kval (kl. 19-23 alle tre dage)
- 1. december: Semifinale 1, kl. 20:00
- 2. december: Semifinale 2, kl. 20:00
- 7. december: LIVE FINALE SHOW
Top 2 går videre fra hver af de åbne kvalifikationer, som herefter mødes i semifinaler og dyster om adgangen til LAN-finalerne, hvor de 25.000 kroner i præmier bliver fordelt på følgende måde: 1. pladsen får 10.000 kroner, 2. pladsen får 5.000 kroner, mens hvert vundet map i finalen giver 2.000 kroner.
Mere om GDK CS:GO turneringen kan læses på eventsitet, hvor tilmelding ligeledes foregår.