Vi er kommet til den tid på måneden, som vi altid ser frem til, når en ny måned begynder. Tilmeldingen til Heroes of Hearthstone åbnes nu op, og det bliver den femte gang, hvor vi samles og viser korttrylleri og tricks. Krigen bryder ud på søndag - den 2. november - og det understreges, at folk læser reglerne igennem inden da.
Der er plads til i alt 64 spillere, så det gælder, om at være hurtig på tasterne, hvis man ønsker en plads. Vi gør dog igen brug af en venteliste, så folk kan møde op på kampdagen - uden garanti for deltage i turneringen - og kan overtage en plads for en fraværende.
Denne gang er det Viral Spiral der har valgt at stemple sit navn på plakaten, som ellers til dagligt er en nystartet underholdningsside med sjove og gode virale videoer, som brugerne blandt andet kan tilføje. Derved fordeler præmierne sig således blandt de tre bedste:
- 300 kr. kontant
- 200 kr. kontant
- 100 kr. kontant
Alt information omkring regler og tidspunkt kan findes ved at trykke dig ind på turneringssiden via billedet herunder. Skulle du have spørgsmål eller af anden grundt have lyst til at kontakte turneringsadmin, kan det ske ved at sende en besked til [email protected].