Den danske jungler, Jonas "Trashy" Andersen, fortalte tidligere i dag på Twitter, at han ikke længere er en del af H2k-Gaming. Det var ikke danskerens egen beslutning at forlade holdet, der nu er nødsaget til at gå på jagt inden sæsonstart.

Trashy fortæller også, at han ikke kan gå i detaljer, da intet er annonceret endnu. Derfor former startholdet for H2k-Gaming sig således:

  •  Andrei "Odoamne" Pascu - Top
  •  Fabian "Febiven" Diepstraten - Mid
  •  Petter "Hjärnan" Freyschuss - ADC
  •  Baltat "AoD" Alin - Support

Den talentfulde dansker sluttede sig til holdet tilbage i maj måned og har siden juni repræsenteret H2k-Gaming. Trashy formåede blandt andet sammen med sit hold at hive en førsteplads hjem i det europæiske Playoffs i sommersæsonens Challenger Series. Så sent som for to uger siden til NPF #15 vandt han sågar guld sammen med mixholdet, BGXD.

Trashy fremtid og det nye medlem af H2k-Gaming er stadig uvist, men I vil blive holdt opdateret, så snart der vides mere.