Danske Copenhagen Wolves annoncerede tidligere på måneden, at tre af holdets spillere - heriblandt Finn "karrigan" Andersen - ville forlade holdet med øjeblikkelig virkning. Herefter har karrigan søgt efter nyt hold, og nu har han så fundet sit nye hjem.

karrigan har endnu engang fundet sig til rette i Tyskland. For anden gang i sin Counter-Strike: Global Offensive karriere er han blevet en del af tyske mousesports, hvor blandt andre Aleksi "allu" Jalli og Chris "chrisJ" de Jong også er at finde. 

Lineup:

  •  Chris "chrisJ" de Jong
  •  Johannes "tabseN" Wodarz
  •  Nikola "LEGIJA" Ninić
  •  Aleksi "allu" Jalli
  •  Finn "karrigan" Andersen

Gaming.dk har haft fingrene i den danske spiller, som siger følgende.

Det var et svært valg at tage, da det hele kom som en overraskelse med, at cajun og nico gik inaktiv. Jeg følte det som en spand kold vand i hovedet, da den aftale, vi havde fra starten af var, at lige meget hvad, ville vi holde sammen minimum indtil Dreamhack Winter.

Det blev ikke som planlagt, hvilket satte mig i en svær beslutning om, hvorvidt jeg ville være med til at om strukturere Copenhagen Wolves holdet eller joine mouz. Det blev så i sidste ende mouz, da det er et interessant projekt, de har gang i, hvor vi skal til ESWC og ESEA.

Det betyder endnu gang, at jeg prøver lykken i mouz, hvor jeg også vil fungere som ingame leader fra første dag, så må vi håbe denne gang, at oplevelsen bliver bedre end sidste gang. Håber for første gang i min CS:GO karriere, at jeg kan være i et hold uden nogle former for lineup ændringer inden for 3 måneder! :)

Holdets næste event vil være Electronic Sport World Cup 2014, som bliver afviklet i Frankrig. Her skal karrigan for første gang i aktion med hans nye hold.