Her til aften skulle det have gået løs i Hungry.dk League of Legends Ligaen fra klokken 19.00, hvor semifinalerne skulle starte. Grundet problemer med nettet har der dog ikke været mulighed for at få spillet kampene efter den oprindelige tidsplan.

Da alle hold i større eller mindre grad havde problemer med internetforbindelsen ved deres ankomst til NPF 14, blev der taget en beslutning af de ligaansvarlige om at rykke kampstart til ca. 22.00, efter Tobias Dybvad havde optrådt.

Første kamp bliver imellem det førsteseedede hold, Gulvtæppe Krigerne, og det fjerdeseedede hold, Team SharkGaming. Da Heroic eSport stadig har netproblemer, er kampen mellem Heroic og Ildal Lions udsat indtil videre.

Kampen bliver streamet på Gaming.dks stream og castet af Andreas "Jernskaft" Thomsen og Lars "NightStalker" Thrane.