På nuværende tidspunkt er der tilmeldt 34 hold i Counter-Strike: Global Offensive, mens League of Legends fører med hele 84 tilmeldte mandskaber. Det er dog langt fra alle, der endnu har nået at tilmelde sig turneringerne.
Tilmeldingen lukker kl. 21:00, mens selve turneringerne starter kl. 22:00. Der er altså stadig lidt over tre timer til at få sit hold registreret og tilmeldt fem spillere. Har deltagere ikke tilmeldt holdet og fået fem spillere signed up inden tilmeldingen lukker, så får de ganske enkelt ikke lov til at deltage i turneringen.
I aften vil der blive afviklet gruppespil á fire hold pr. gruppe, hvor top 2 går videre til morgendagens slutspil. Lørdag er det så single eliminering fra start til slut, mens selve finalerne bliver afviklet om søndagen.
Gaming.dk's nyhedsteam er på vej til Messe C i Fredericia og vil inden længe byde på en masse underholdning.