Så længe holdene her til NPF #15 kæmper på livet løs, kan man bestemt ikke høre en knappenål falde til gulvet på resten af League of Legends-scenen i dag. Hvis vi tager en tur til den anden side af kloden, vil vi lande i et kæmpe studie, hvor Samsung White og Samsung Blue er i et suverænt opgør. De kæmper nemlig om en finaleplads til verdensmesterskabet i Seoul.

Første kamp er allerede blevet spillet færdig og sluttede i Samsung Whites favør, efter de viste et enormt højt niveau. De formåede at holde modstanderne nede på tre kills, hvorimod de selv hev 24 hjem. Det var blandt andet holdes jungler, Choi "Dandy" In-Kyu, der var en stor brik i holdets sejr, som også endte gamet med en 6/0/14-score.

Andet game er allerede i gang, hvor der vælter kills ind til både Samsung Blue og Samsung White. Skynd dig ind på den officielle stream for at se et koreansk eliteopgør: