Der skulle i virkeligheden have været fem omgange mere af Caseking of the Hill by Alpenföhn, men folkene bag turneringen har i dag offentliggjort, at de sidste fem omgange bliver slået sammen til én større turnering, hvor der ligeledes er blevet tilføjet omkring 18.000 kroner til præmiepuljen. Det vil sige, at præmiepuljen er på hele 55.000 kroner.
De 55.000 kroner vil blive fordelt til ud til første- og andenpladsen, som følgende otte hold fordelt i to grupper vil kæmpe om.
Gruppe A:
Natus Vincere
Ninjas in Pyjamas
LDLC
Epsilon
Gruppe B:
fnatic
Virtus.pro
Titan
London Conspiracy
Eventen vil blive afholdt online og over fem dage med følgende tidsplan.
11.-12. november - Gruppe A
13.-14. november - Gruppe B
16. november - Finale
RoomOnFire vil sidde klar til at bringe dækning til jer bag skærmen, som gerne vil følge med, når nogle af verdens bedste hold støder imod hinanden. Hvem der løber med første pladsen samt de 37.000 kroner, vil tiden vise.