Det startede med hele ti hold for lidt over en måned siden. Nu er der kun fire hold tilbage, som i aften skal yde deres bedste, når de skal i kamp både æren, håneretten og sidst, men ikke mindst: den store præmiepulje på hele 24.000 kroner fordelt til de fire finalister.

Det hele går løs, når klokken slår 22:00 og Copenhagen Wolves, AWESOME, EYES ON U og Xapso møder hinanden på kryds og tværs. Sidste gang vandt Copenhagen Wolves, men om de kan fortsætte deres dominans, som de ligeledes også har vist online, får vi at se.

SteelSeries CS: GO Championship
Tid Maps Resultat
Copenhagen Wolves
vs. Xapso
22:45 dust2, mirage
16-7 & 16-9
AWESOME vs. EYES ON U 22:45 dust2, train
16-9 & 16-13

Copenhagen Wolves (FeTiSh, dupreeh, Friis, Xyp9x, Pimp)

AWESOME (MSL, LOMME, EXR, coloN, smF)

EYES ON U (Disko, Helsing, Inzta, gravityy, Herden)

Xapso (HUNDEN, izenb0, Nille, raalz, tabac0)


Præmiepuljen er fordelt således til de fire hold:

  1. 13.000 kroner kontant + Vinderpokal + 5 x billetter til NPF #14
  2. 6.000 kroner kontant + 5 x billetter til NPF #14
  3. 3.000 kroner kontant + 5 x billetter til NPF #14
  4. 2.000 kroner kontant + 5 x billetter til NPF #14

Øverst på podiet kommer vi højst sandsynligt til at se de danske talenter fra Copenhagen Wolves, som indtil nu har vundet alle deres kampe. Det er helt sikkert et velforberedt mandskab, som er mødt op her til NPF #14.

En af Copenhagen Wolves spillerne, Andreas "Xyp9x" Højsleth, giver følgende ord omkring deres forventninger:

Der er ingen tvivl om, vi går ind til den her event som favoritter. Vi forventer, at vi slår Xapso og går i finalen - alt andet ville være skuffende. Copenhagen Wolves har ikke tabt en kamp i sidste sæson + denne sæson indtil videre, så det er klart, vi vil gøre alt for at gøre clean sweap så længe, vi kan, så det er helt klart vores mål.

Ligeledes ytrer Sebastian "izenb0" Riising, spiller for Xapso, følgende:

Vores forventninger til LAN-finalerne er at komme så langt som muligt. At skulle møde nok Danmarks bedste hold i første kamp, er ikke så heldigt - men vi vil gøre vores bedste og håbe på det bedste. Alt kan ske.