Alle har kæmpet bravt, men nu er der kun fire hold tilbage ved verdensmesterskabet i League of Legends.
Der har været intense kampe lige siden fredag, hvor den første kvartfinale blev spillet. Slutspillet ser efter dagens kamp sådan her ud:
Nu er der så kun fire hold, som står tilbage. I den ene kamp, der bliver et rent koreansk opgør, mødes Samsung White og Samsung Blue, og det kan kun blive spændende. De vandt begge deres grupper og har set virkelig stærke ud til denne turnering. De spiller på lørdag klokken 10 dansk tid.
I den anden semifinale har vi fået lidt af en overraskelse. Starhorn RoyalClub formåede nemlig at slå Edward Gaming ud af turnering, hvor en velspillende Uzi havde stor del i, at EDG er blevet slået ud. Den anden deltager er til manges store overraskelse kinesiske OMG, som i dag slog NaJin White ud af turneringen med kvartfinalernes eneste 3-0 sejr. Det bliver dermed et rent kinesisk opgør i den anden semifinale, som spilles søndag kl. 10 dansk tid.
Det er således garanteret, at finalen kommer til at stå mellem et kinesisk hold og et koreansk hold.