Matchfixing er et begreb, som er dukket op utallige gange efter CSGOLounge blev virkelig populært at bette skins på. Nu tager ESEA dog arbejdshandskerne på og indfører en ny regel, som skal være med til at fjerne spekulationer om mathcfixing.
Vi har tidligere set spillere fra Virtus.pro og Team LDLC være involveret i en snavset sag omkring betting, mens også The Daily Dot er i besiddelse af flere afslørende screenshots omhandlende en amerikansk kamp i CEVO, hvor NetcodeGuides.com overlegent besejrede iBUYPOWER. Det kom senere frem at denne sag er langt større end først antaget.
ESEA vil ikke længere give hverken spillere, managere eller sponsorer lov til at bette på kampe, som de selv er involveret i - uanset hvem de better på. Dette vil medføre et ban i et helt år, skriver ESEA.net:
If a player, team manager, or team sponsor is found betting on their own match, regardless of their bet placement, the league match will be overturned and the offending player, team manager, or team organization that placed the bet will be banned for a calendar year. This also encompasses placing bets with a secondary account or through a third party. We will also be offering an incentive for coming forward with indisputable evidence of a player placing bets directly or through a third party. All disputes will be handled on a case by case basis.
Som det kan læses, bliver det nu også muligt at angive parter, som angiveligt er involveret i betting på egne kampe.
ESEA står bag en af de mest prominente ligaer, som hver sæson afsluttes med LAN-finaler, der samler de bedste europæiske og nordamerikanske hold. Det kan derfor have fatale konsekvenser, hvis spillere ikke overholder den nye regel.