Siden starten på CS:GO har et map fra både CS:S og CS 1.6 manglet. De_tuscan var et af de maps, som blev spillet i adskillige turneringer i begge spil. Specielt husker undertegnet tilbage til ESWC 2010 finalen i CS 1.6 mellem danske mTw og Natus Vincere, hvor danskerne lavede et flot comeback og vandt de_tuscan.

Mappet udviklet af den amerikanske kreatør, Colin "Brute" Volrath, som tidligere har været med til at udvikle andre nuværende maps. De_tuscan er lige nu i en beta-version, og kan hentes via Steam Workshop, hvor Brute beder spillerne om at give feedback på mappet.

Hvornår de_tuscan skulle være helt klar, vides endnu ikke, men der spekuleres i, at det allerede om et par måneder kan være klar. Den nuværende "Operation Breakout" er sat til at slutte i starten af oktober, og de_tuscan kan derfor være i spil til den næste operation i CS:GO.

Se udvalgte billeder af de_tuscan herunder: