Vores konkollegaer hos Fragbite.se har fået besøg af selveste Auguste "Semmler" Massonnat på redaktionen, hvor RoomOnFire-kommentatoren giver sin mening til kende om de seneste franske udskiftninger, som, basalt set, har givet Frankrig tre nye hold.

Du kan blandt andet høre manden med de franske rødder fortælle om, hvor svært det er pludselig at have en anden rolle som spiller, mens han ligeledes sætter spørgsmålstegn ved Kenny "kennyS" Schrub og Hovik "KQLY" Tovmassian på samme hold.

Semmler kaster ligeledes blikket mod Mercenary og Epsilon, hvor han deler ud af sin insider viden om holdene, mens danske Team Dignitas også bliver en del af interviewet.

Den 20 minutter lange video kan ses øverst i nyheden.

Titan, Mercenary og Epsilon skal alle i kamp i aften. Kampene kan findes i vores matchticker, hvor både maps og stream fremgår af kampene.