Én af de større overraskelser til ESL One Cologne er netop sket, da franskmændene fra LDLC for få minutter siden kvalificerede sig til semifinalen.
Kampen startede på de_dust2, hvor resultatet konstant var balanceret, da ingen af holdene formåede at komme overlegent foran. LDLC startede ud som terrorist, hvor otte runder var, hvad det kunne blive til. Derefter tabte de pistolrunden som counter-terrorist, hvilket satte kampen i polakkernes favør. Det fik franskmændene dog rettet op på, og det hele endte ud i, at Hovik "KQLY" Tovmassian sluttede kampen af med et jumpshot på den veltrænede polak, Jarosław "pasha" Jarząbkowski.
Næste map var de_mirage, som Virtus.pro ellers sjældent taber. Det startede igen ud som en intens kamp, som ved halvlegen så bedst ud for LDLC, da de vandt den 10-5. Nu skulle de velkendte franskmænd vise, hvad de havde at byde på som terrorist, hvilket de hurtigt fik vist ved at vinde pistolrunden og kom derefter foran 13-5. Polakkerne vidste godt, at det var nu eller aldrig, så de tog runde efter runde og kom helt op på 12 runder, før LDLC lukkede kampen.
Næste kamp byder på Ninjas in Pyjamas imod amerikanerne fra Cloud9, som du kan følge med i på streamen herunder.