Danske Dignitas drøner ind i semifinalen i morgen, hvor de skal møde Fnatic. Det står klart efter en kamp på dust2 og inferno mod Epsilon, hvor danskerne til sidst formåede at lukke kampen med 16 - 8 på sidstnævnte bane.

Dignitas sikrede sig sejren for få minutter siden, hvor de efter en stærk side som T havde store problemer på CT siden. Den sidste runde blev dog sikret på imponerende vis, da Henrik "FeTiSh" Christensen som eneste mand blev udstyret med et våben - en AWP.

Henrik "FeTiSh" Christensen (billedet) åbnede runden ved først at pille en mand i midten, derefter røg en modstander ned på B, inden franskmændene fik bugt med ham og indtog B.

Da A holdet fik roteret blev kampen dog lukket sikkert, så Dignitas i morgen skal kæmpe i den ene semifinale.

Franskmændenes fabelagtige overmænd

Dermed fik Dignitas sparket endnu et fransk hold ud af ESL One. I går blev Titan eskorteret ud med en imponerende 16 - 1 lussing. 

Dignitas er nu umådeligt tæt på at kunne spille sig i dets første finale nogensinde i en af de store major turneringer.

I næste kamp er det sidste franske hold, LDLC, oppe mod det polske powerhous, Virtus.Pro. Kampen begynder inden for få øjeblikke. 

Se den og resten af e-sport kampene ved Gamescom 2014 ved at klikke på billedet herunder.

null