Det ekstremt populære GTA 5, som er det eneste spil vi her på Gaming.dk har belønnet med topkarakteren 10, udkommer også til PC, Xbox One og PlayStation 4. Endda meget snart måske.
Amazon har nemlig skrevet på deres hjemmeside, at spillet ville være tilgængeligt i Tyskland fra den 14. november.
Ifølge vg247.com var Amazon dog lynhurtige til at få fjernet datoen fra hjemmesiden. Rockstar, der står bag spillet, har nemlig endnu ikke bekræftet noget som helst om, hvornår GTA 5 udkommer.