Rainbow Six Siege, som blev fremvist til E3 tidligere i år, har nu fået en ny trailer, som viser anmeldernes bedømmelser af spillet.

Spillet, som er udviklet af Ubisoft Montreal, blev i en tidlig alfa version fremvist under Ubisofts pressekonference ved E3. Her fik man indblik i spillets stil. Samt et kig på, hvilke grafiske standarder spillet sætter.

For at tillægge et lag af realisme, er spillet bygget med "Realblast engine", som giver muligheden for at gøre miljøet interaktivt, autentisk , og dynamisk. Man kan skyde store huller i vægge og gulve, for at overraske fjenden.

Ligeledes er det muligt for terroristerne at forstærke den bygning, de opholder sig i, ved hjælp af eksempelvis pigtråd og miner.

For at vise mere fra spillet har Ubisoft planlagt en direkte fremvisning, som begynder i aften klokken 20.00 dansk tid. Det kan ses på deres Twitch kanal.