Inden længe drager tolv mandskaber afsted til Olympic Park i London, hvor der skal kæmpes om hele 250.000 kroner, når Gfinity bliver afviklet fra den 2.-3. august.

For lidt over to uger siden blev sløret løftet for både invitationer og castere, hvor dignitas er eneste danske mandskab, som modtog en invitation. Nu er de sidste tre mandskaber blevet fundet, hvilket udgør en event med tolv hold, som bliver delt i to grupper, hvor alle spiller mod alle.

Følgende mandskaber dukker op til eventen:

  • Ninjas in Pyjamas
  • fnatic
  • ESG
  • dignitas
  • Titan
  • Epsilon
  • mousesports
  • London Conspiracy
  • iBUYPOWER
  • Infused
  • Rasta

Denne event er en af de første, der har valgt at smide de_train ud af mappoolen, og har i stedet valgt at hive de_cache ind som erstatning, hvilket får mappoolen til at se ud som nedenstående:

  • de_dust2
  • de_inferno
  • de_mirage
  • de_nuke
  • de_cache

Om holdene har haft de_cache inde i træningslejren, vides ikke. I så fald er det på tide at få mappet kørt igennem, da ESL One Cologne ligeledes har skubbet det ind i deres mappool sammen med de_overpass og de_cobblestone.